I ‘Jakobsgade’ i Paris ligger en bagerbutik, hvor mange mennesker køber deres brød. Indehaveren er en god bager, men det er nu ikke kun derfor, at mange af områdets kunder handler der. Mest af alt kommer folk på grund af den gamle bager selv, hvis søn arbejder i bageriet. Som regel er det den gamle bager, som ekspederer kunderne i forretningen.
Den gamle bager en en spøjs fyr, siger nogle, mens andre måske antyder, at han nok nærmere har en skrue løs. Der er også andre, som ser helt anderledes på det, og de mener at den gamle bager er et meget vist menneske og en stor menneskekender. Ja nogle vil endda gå så vidt som til at sige, at den gamle bager nærmest er en profet. Men siger man det til ham, brummer han altid hen for sig og siger “Pjat…”. Den gamle bager ved, at man kan bruge brød til andet og mere end til at spise sig mæt i, og det er netop dette, som folk syntes så godt om ved den gamle bager. Fx Gérard, der var buschauffør, og ved en tilfældighed stoppede ud for bagerbutikken i Jakobsgade for at købe brød, og derfor traf den gamle bager for første gang.
“De ser bedrøvet ud,” sagde den gamle bager til buschaufføren.
“Jeg er nervøs for min lille datter,” svarede Gérard. “I går faldt hun ud fra vinduet – fra anden sal.”
“Hvor gammel er hun?” spurgte den gamle bager.
“Fire år,” svarede buschaufføren.
Da tog den gamle bager et brød fra en kurv i butikken, brød to stykker af og gav det ene til buschaufføren Gérard.
“Lad os sammen spise vores brød,” sagde den gamle bager til Gérard, “jeg vil tænke på Dem og deres lille datter.”
Buschaufføren Gérard havde aldrig oplevet noget sådant før, men han forstod straks, hvad den gamle bager mente, da han rakte brødstykket til ham. Og de spiste deres stykker brød sammen i tavshed, medens de tænkte på barnet på hospitalet.
Indtil nu havde Gérard været alene i butikken sammen med den gamle bager. Nu kom en ny kunde ind – en dame. Hun havde købt mælk i en anden butik og skulle nu købe brød. Før hun nåede at afgive sin bestilling, gav den gamle bager hende et stykke brød i hånden og sagde: “Kom – spis dette brød sammen med os: Den herres datter er svært kvæstet og ligger nu på hospitalet. Hun faldt ud fra et vindue. Barnet er fire år. Jeg syntes faderen skal vide, at vi ikke vil lade ham ene i sin sorg.” Og damen tog det lille stykke brød og spiste sammen med de andre.
Sådan var det ofte i den lille butik, hvor den gamle bager betjente kunderne. Men, der skete også andre ting, som folk undrede sig endnu mere over. Om dette fortæller historien med Gaston:
En tidlig morgen blev butiksdøren pludselig revet op og en stor ung mand styrtede ind. At han var på flugt fra nogen, så man straks. Og da kom den åbne bagerforretning til nytte. Efter at den unge mand var kommet styrtende ind af døren, var det første han gjorde at lukke døren hastigt og smække dørlåsen i.
“Hvad er det, De gør?” spurgte den gamle bager. “Kunderne skal kunne komme ind og købe brød. Vil De straks åbne døren igen.”
Den unge mand var helt ude af sig selv. Et øjeblik efter sås en mand, kraftig som en sværvægtsbokser, udenfor butikken med en jernstang i hånden. Da han så den unge mand inde i forretningen, ville han ind. Men døren var låst. “Han slår mig ihjel,” klynkede den unge mand.
“Hvem? Ham der?”, spurgte bageren.
“Min far,” skreg den unge mand rystende. “Han vil slå mig ihjel. Han er så ophidset og helt ude af den!”
“Det må jeg vist hellere tage mig af,” svarede den gamle bager, idet han gik hen til døren og slog låsen fra. “God morgen, Gaston, sagde han til den kraftige mand. Er du allerede så ophidset på denne tid af morgenen? Det er ikke sundt. Hvis du bliver ved på denne måde, lever du ikke længe. Kom indenfor, Gaston, men tag dig sammen og lad den unge mand være! I min butik skal der ikke slås nogen ihjel!”
Manden med jernstangen trådte indenfor. Han kiggede ikke engang hen imod sin søn. Og han var alt for ophidset til at give bageren svar. Han tørrede sig over panden med bagsiden af sin hånd og lukkede øjnene. Da hørte han bageren sige: “Kom, Gaston, spis et stykke brød; det beroliger. Spis det sammen med din søn; det forsoner. Jeg vil også spise brødet sammen med jer, for at hjælpe jer ved forsoningen.” Da gav han hver af dem et lille stykke hvidt brød. Gaston tog brødet og sønnen tog også sit stykke brød. Da de havde spist det, så de på hverandre, og den gamle bager sendte dem et varmt smil. Herefter sagde Gaston til sin søn: “Kom, min dreng, vi må hellere skynde os på arbejde.”