Jesus Kristus

Jesus Kristus – Kærlighedens ambassadør

Christus Pantocrator
(Cathedral of Cefalù, ca. 1130)

JESUS KRISTUS – det mest betydningsfulde menneske nogensinde

Man behøver blot at se på vor tids kalender for at opdage, hvilken enorm indflydelse denne person har haft – selv på vor tid. Vor tidsregning går ud fra Kristi fødsel. AD = Anno Domini = i det Herrens år. Så når vi fx siger år 1986, betyder det således år 1986 efter Jesu fødsel.

Jesus har uden tvivl været den person, som har haft den største og mest varige indflydelse på verden nogensinde. Ingen anden religiøs læremester har haft en så omfattende og højt respekteret betydning og accept fra så mange af verdens mest betydende religioner, som netop Jesus. De fleste af verdens religiøse mennesker vil være enige i, at han var et overordentligt indsigtsfuldt og helligt menneske.

Men vi kristne ønsker at føje mere til. For os er Jesus nemlig også Kristus. Gennem Jesu liv har Gud givet sig selv til kende på en helt enestående måde. I århundreder havde mennesket søgt efter Gud. Da skete det store under, at Gud gav sig til kende i form af et menneske.

Hvem er Jesus

Jesus var en fattig tømrer i en lille landsby i det mellemste østen. Som voksen blev han rabbi (præst) – en hellig mand – og gik omkring og prøvede at reformere sit folks religion – jødedommen. Men, han gik for vidt. Han ophidsede alt for mange religiøse ledere, og til sidst måtte han lide den bitre død, efter disse lederes tilskyndelse. Så langt vil i alt fald de fleste være enige. Det er i det mindste historiske fakta.

Her stilles vi imidlertid overfor et valg:

a/ enten blev Jesus korsfæstet, fordi han ledte det jødiske folk langs en vej, som det ikke ønskede eller tillodes at gå;

b/ eller Jesus er Herre og Kristus – Guds søn. “Hvem siger I, jeg er,” spørger Jesus apostlene. Dette spørgsmål klinger stadig i vore øren.

Korset – og så?

Her er det, at vi kommer til at gøre vort definitive valg, for at komme til klarhed over disse spørgsmål.

Jøderne ventede en militær leder, som ville bekæmpe det onde med magt. Og så tillod denne Jesus sig at komme og prædike kærlighed. Da han tilmed også levede som han prædikede, forsøgte han at få mennesker til at indse, at det onde kun kan bekæmpes med det gode. Fordi hans lære ikke var, hvad jøderne havde forventet, blev Jesus korsfæstet.

Men hvad skete bagefter?

Ifølge hans efterfølgere og tilhængere oplevede disse at se Jesus levende iblandt sig på trediedagen efter hans korsfæstelse. Da de besøgte Jesu grav – var den tom. Noget helt ekstraordinært var sket. Så stor en indflydelse havde dette på den lille gruppe frygtsomme mænd, at de straks følte sig knyttede sammen som ved et usynligt bånd. De prædikede for verden og viste verden et godt eksempel gennem deres eget liv, og på grund heraf overlevede dette budskab verdens forgængelighed. De lærte, at Jesus var opstået fra de døde, og som et resultat heraf havde det onde nu ikke længere overtaget i verden. Ikke engang døden. En ny religion var født. En kærlighedens og fredens religion, i triumf, tillid og lykke.

Se tilbage gennem korset

Disciplene, og alle som har levet lige siden, har skuet Jesus og hans liv gennem de begivenheder, som udspilledes Langfredag og Påskedag. Idet vi gør det, ser vi også Jesus i forskelligt lys.

Jesus er vejen

Hvor kommer du fra?, er et af de spørgsmål, som oftest stilles, når man møder et fremmed menneske. Mange har også stillet Jesus det spørgsmål, og de var altid meget forvirrede og overraskede over det svar, han gav. “Jeg udgik fra Faderen og er kommet til verden” (Joh 16:28). Hvad kunne det nu betyde?

En del af det Jesus lærte, havde rabbinerne – jødernes lærere og præster – allerede lært folket. Striden mellem præsterne og Jesus opstod faktisk kun, når Jesus hævdede, at ikke kun det at tro på ham ville sikre mennesker en plads i himlen – men at han selv var himlens kongerige. Dette vil kort sagt sige, at Jesus ikke blot sagde: “Følg mig,” hvilket de jødiske rabbinere måske ikke havde haft så meget imod. Men, Jesus sagde “Tro på mig.” Jesus lærte således ikke kun vejen; men han viste også vejen, ja – han var selv denne vej.

Jesus er sandheden

Vi kommer ofte til at tænke på Jesus, som fortæller os, hvad Himlen er. Men det er ikke, hvad evangelierne fortæller os. For de første kristne var Jesus ikke blot den, som åbenbarede sandheden om Gud. Jesus var selv sandheden. Han var selv Gud.

Selvfølgelig havde Jesus mange ting at lære menneskene. De skulle ikke blot tro hans budskab, men tro på ham. Jesus åbenbarer Gud for mennesker. Han gør det, gennem hvad han er, og han gør det gennem sit liv. Dette er især vist tydeligt gennem miraklerne. Jesus helbredte ikke blot de syge – eller oprejste døde – for at vise sin egen autoritet eller for at skabe sensation. Miraklerne udførtes til menneskers gavn for at vise, at Gud er nærværende i vor verden, ligesom Gud arbejder i vor verden, gennem Jesus.

Det største mirakel af alle, var opstandelsen.

Jesus er livet

Det eneste, som kan sætte en dæmper på vort liv er måske dette, at vi ved, vi skal dø engang. Det er det eneste man med sikkerhed ved, når man bliver født ind i denne verden. Døden er noget, som vi ingen magt har over. Jesus vidste dette og sagde også allerede i begyndelsen af sin gerning: “Jeg er kommet, for at de skal have liv” (Joh 10:10).

Det eneste virkeligt betydende liv er det, som ikke kan ødelægges gennem død. Derfor tror Jesu kristne efterfølgere også, at hvis vi følger i hans fodspor – så godt vi kan – så vil vi også opnå udødelighed, ligesom ham.

Så for første gang i menneskehedens historie, har livet fået en afgørende mening. Livet er evigt og ikke blot midlertidigt og ufuldstændigt.

Jesus er Gud og menneske

Med disse ord kan vi opsummere, hvad vi indtil nu har belyst.

Jesu liv var ikke blot inspireret af Gud – for mange menneskers liv har været således inspirerede – men det var Gud Faderen selv, som gav sig til kende for menneskene gennem sin søn Jesus Kristus, som selv var Gud. Gennem Jesus ser vi Gud selv i arbejde, i menneskelig skikkelse, i det menneskelige liv og aspekt. Guds kærlighed ‘blev kød’, som evangelisten Johannes ville udtrykke det. Gud vandrede på vor jord, led på denne jord, og udgød sit blod på denne jord.

Yderligere er det vigtigt at bemærke, at Jesu biografi ikke endte med korset. Millioner af kristne erkender, at han også er levende tilstede iblandt os i dag. Men i dag møder vi ham i vore medmennesker, i verden og fremfor alt – i kirken.

Hvad betyder nu alt dette?

Kernen i Jesu budskab til os er, at Gud ikke holder sig langt væk fra vor verden og overhovedet ikke interesserer sig for den. Nej, Gud Faderen er ingen outsider, men virkelig involveret i alt, som sker. For første gang i historien kan mennesket bruge udtrykket: ét med Gud. Vi kan føle Guds nærvær i alt – hvis vi ønsker det og åbner vores hjerte og sind herfor. Det har Jesus lært os, og derfor kom kristne også til at se på Jesus på to forskellige måder.

Først og fremmest så de på ham som Gud selv og ikke blot som en hellig mand, som pegede på en fjern Gud langt borte fra alt.

For det andet så de på ham som en broder – et medmenneske – der delte verdens erfaringer, lidelse og smerte, fuldendthed og glæde.

Derfor begyndte man også at bruge udtrykket GUDS SØN om ham.

For første gang har Gud givet sig til kende i, og levet med i, menneskelige vilkår – også i og gennem korsets prøvelser. Og hvilke vidunderlige resultater, har der ikke senere vist sig, som de bitre erfaringer af uskyldig lidelse på korset.

Gud er tålmodig. Jesus accepterede enhver form for ydmygelse og uretfærdighed, som mennesker kunne finde på at rette mod ham, da han blev korsfæstet. Således vil også Gud tålmodigt acceptere vor dårskab, vore synder og vor ubarmhjertighed.

Gud kender til ensomhed. Kristus afvistet af mange mennesker, ja – selv hans tilhængere flygtede i prøvens stund. Således afvises Gud også af mange mennesker i verden i dag, han forrådes og fornægtes. Ja, selv af kristne.

Guds kærlighed er større end al verdens ondskab. Intet kan effektivt bekæmpe kærlighedens altovervældende kraft og styrke. Det lærer opstandelsen os også. Guds vilje til at ville bringe lægedom og tilgivelse til verden, kan end ikke overgås af hverken det enkelte menneskes, nationers eller den samlede verdens ondskab.

De kristne er brødre

Igen konfronteres vi med spørgsmålet: Hvem siger I, jeg er?

Selvom du kun synes, at Jesus var et godt og helligt menneske, så vil det – i det mindste – også være dit ansvar at følge i hans fodspor.

Mange af vor tids mennesker – som kalder sig kristne – er villige til at følge i Jesu fodspor, så godt hver enkelt formår. Jesus lærte os og viste os vejen, til at leve et sundt og (k)ærligt kristent liv.

Hvis du også accepterer opstandelsens ufatteligt store under, så er du også nødt til at erkende, at Jesus ikke kun var et godt og helligt menneske, men derimod meget mere. Nemlig, GUD selv. Så er Gud selv tilstede og aktiv i vor verden. I dag, som han var det for 2000 år siden. I Jesu person.

Så er kristendommen for os ikke blot en levemåde, men en levende forbindelse.

Derfor stiller jeg dig ikke spørgsmålet: Søger du at leve et godt liv?, men jeg stiller dig et langt mere personligt og nærgående spørgsmål:

Prøver DU at opbygge et nært og personligt forhold til JESUS KRISTUS og – gennem ham – til dine medmennesker?

Det kristne liv er ikke blot et spørgsmål om moral. Det er også bøn, respekt, efterfølgelse; men – frem for alt – kærlighed til den Jesus Kristus, som er: virkelig – aktiv – levende.

OGSÅ I DAG!