Diakonisse i Kirken

Apollonia var en from ældre kvinde og diakonisse der levede i Alexandria i 200-tallet, hvor hun også led martyrdøden, som beskrives af Sankt Dionysius af Alexandria (200-264), kaldet ‘den store,’ Alexandrias 14. pave og patriark af St Markus’ stol, i et af hans breve.
Apollonia er skytshelgen for tandlæger.

I den gamle kirke tjente modne kvinder som diakonisser i det kristne fællesskab. Deres opgaver var bla at besøge de lidende og syge samt assistere ved dåben af voksne kvinder.

Denne specielle tjeneste blev lidt efter lidt overflødiggjort, idet diakonissernes opgaver senere varetoges af medlemmer i de kvindelige klosterordener.

Clovis dåb.
‘Didascalia Apostolorum’, der stammer fra midten af 3. århundrede, giver den første konkrete beskrivelse af en diakonisses pligter.
Diakonissen salver den kvindelige katekumenens krop ved dåben; som i de tidlige århundreder stadig var almindelig blandt voksne konvertitter, og skete ved nedsænkning i et kar (døbefont).
Ingen kultur ville have fundet det hensigtsmæssigt for en præst eller diakon at salve en kvindes nøgne krop, så at have en kvinde til at udføre salvelsen var en praktisk nødvendighed.

Apostolsk Episkopal Kirke hilser diakonissen (af det græske ord ‘diakonissa’ = en kvindelig tjener) velkommen i vor kirkes fællesskab, hvor man måtte ønske at reaktivere denne tjeneste.

Diakonissetjenesten er en af kirkens lægtjenester, hvor egnede og modne kvinder – som føler et kald dertil – kan optages i ‘Diakonissens Orden’.

Diakonissens opgaver i dag omfatter bla: arbejde med børn og kvinder samt katekese (indføring i den kristne tros hovedpunkter), kirkeligt klubarbejde, kor, besøg hos ensomme, fattige og syge.

Diakonissen indvies til sin tjeneste ved en ceremoni i forbindelse med en kirkelig handling.