Healing

Han, som heler alle ting

Fred være med jer

sagde Jesus til apostlene efter sin genopstandelse. Før han døde, sagde han til dem, ”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver ikke, som verden giver. Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst!” (Joh 14:27). Denne fred, som er en af Åndens frugter (se Gal 5:22-23), er et sandt tegn på det kristne liv.

Ordet fred henviser ikke kun til, at der ikke er krig eller ufred mellem folk, men er altså også en personlig gave. En person lever i fred med sig selv, når vedkommende lærer at acceptere sig selv, som han virkelig er og samtidig har en opfattelse af meningen med livet. Accept og betydning.

Healing er et ord, som kommer af ordet ‘hel’; og det betyder altså at gøre hel i sin helhed. Så den person, som er ‘healet’; vil acceptere sig selv med sine fysiske begrænsninger og styrker.

Han vil acceptere sig selv mentalt og han vil acceptere sig selv åndeligt med de gaver Gud har givet ham såvel som for de gaver, han ikke har modtaget.

Nu skal vi huske at accept, for en kristen, er noget positivt, som involverer en betydning og et formål. Der er ikke en vis grad af resignation indbygget i ordet; men en positiv antagelse af situationen med en mulighed for at gøre erfaringer og til at vise Gud kærlighed.

Med andre ord. Healing er sakramental.

Kampen for sundhed

For enhver, er det at nå til accept af en helhed, resultatet af en kamp med én selv. Vi kunne alle tænke os at være anderledes eller bedre end vi er. Normalt kan denne kamp kæmpes lykkeligt til ende, ved den hjælp Gud giver os gennem Bibelen og Eukaristien (nadveren), i kirken. Men nogle gange syntes anstrengelserne at ende i nederlag og vi behøver yderligere åndelig hjælp.

Send bud efter lægen

Der er en nær parallel med vort fysiske velbefindende. Normalt kan vi klare os selv. Hvis vi har fået en forkølelse, bliver vi indendørs og tager måske en aspirin eller to. Hvis vi har fået skoldkopper, holder vi os væk fra andre mennesker og venter, til det er gået over. Men, hvis vi er virkeligt syge, sender vi bud efter lægen. Han har færdigheder, uddannelse og det nødvendige udstyr til at hjælpe os.

Ved hjælp af medicin eller kirurgi vil han kurere os, hvis det er muligt. Vi må ganske enkelt ønske, at han skal kurere sygdommen. Hvis vi har en normal dømmekraft, venter vi ikke med at tilkalde lægen, til sygdommen har udviklet sig alvorligt eller vi er nær døden.

Send bud efter præsten

Som vi har tillid og fortrolighed til vor læge, indenfor sit felt, skal vi også have det til vor præst. Når vi er ved at opgive alt håb; når vi frygter fremtiden; når vi er ved at miste vor tro og finder det næsten umuligt at bede; når vi, med andre ord, syntes at de vanlige åndelige våben, som er til vor rådighed, syntes utilstrækkelige, så lader Gud os ikke tomhændede tilbage, men kan give os den ekstra hjælp, vi behøver.

Igennem de seneste år er der mange kristne, i alle kirkesamfund, som har genopdaget Jakobs brev: ”Er nogen iblandt jer syg, skal han kalde menighedens ældste til sig, og de skal bede over ham, efter at de i Herrens navn har salvet ham med olie” (Jak 5:14).

I dag er mange kirker igen blevet opmærksomme på den styrke og rigdom, som findes i Guds sakramentale gave til den syge – hvad enten sygdommen er fysisk, psykisk eller åndelig.

For en person der behøver hjælp, har Gud givet os Bibelen med dens trøstende og styrkende ord – til opmuntring og som nyt håb. At læse Bibelen, og at turde tro dens ord, er et godt middel for den tvivlende.

I Bodens (forsoningens) sakramente tager du imod Guds tilgivelse og kraft. Er du i svære samvittighedskvaler, har du lejlighed til at tale med en gejstlig, som er bundet af sine løfter overfor Gud.

Mindre synder bekender vi i fællesskab under ”Confiteor (syndsbekendelsen) og bønnen om tilgivelse”, som er en fast del af enhver messe.

Derfor er bod for den enkelte eller deltagelse i messen (gudstjenesten) et godt middel til at blive gamle samvittighedskvaler kvit og få en ny begyndelse.

Salvningens sakramente er et udtryk for kirkens omsorg og medleven, ligesom det er et udtryk for Guds nåde og kraft.

At modtage salvningens sakramente, er derfor også et godt middel mod ensomhed og følelsen af at være uelsket.

Nadverens sakramente (Eukaristien), med dens opbyggende kraft, styrker og opbygger og giver løfter for evigheden.

Sygdom giver lejlighed til at tjene

En stor del af problematikken ved sygdom er, at vi er tilbøjelige til udelukkende at se den i sin negativeste betydning; som at mangle sundhed. Det kommer til at betyde noget ganske andet, når man heri ser en lejlighed til at erfare Guds kærlighed på en ny måde og dele denne erfaring med andre.

For nogle er sygdom, uanset hvilken, noget forbigående. Den giver lejlighed til at forstå noget af Kristi lidelse og mulighed for at erfare helbredelsens under. For mange mennesker er den tid, hvor vi er syge, en givende erfaring hvor det går op for os – måske for første gang – hvor vigtige selv små ting er for os.

For andre igen kan der være et permanent handicap at måtte se i øjnene og acceptere. Det kan være at skulle benytte kørestol for resten af livet; blindhed; et liv i konstant smerte. Mange mennesker kan bevidne hvor stor en virkning personer med sådanne handicap har haft på deres liv; den fred som udstråler fra den sengeliggende hustru eller den livsglæde der vises af den mand, som mangler et ben. Kampen har været kæmpet og blev vundet, og disse mennesker kan være til uvurderlig støtte og glæde for deres venner og familie.

En høj alder betyder også at nogle ting bliver sværere eller umulige at udføre; men alderen har også sin styrke. De ældre bidrager i høj grad med sin ro, livserfaring, omsorg og forståelse til at påvirke sin omverden positivt.

Døden bliver vi alle før eller senere konfronteret med. Nogle er det givet at se døden nærme sig og forberede sig derpå. Denne periode kan medføre virkelig vækst, glæde og kærlighed, når den enkelte har indset det uafvendelige. Når vedkommende har accepteret sig selv og det kommende – og kan se tilbage på sit liv uden fortrydelse.

Mirakler sker

Fra de tidligste tider har vi oplevet, at mirakler sker. I forskellige situationer kan Gud vælge at vise sin kærlighed på en mirakuløs måde.

Mirakler er enestående hændelser, som får folk til at undre sig. ”Folket var forbløffet”. Hvis vi ser nærmere på vor omverden, er vi vidner til mange Guds undere og mirakler hver eneste dag. Fremragende kirurgi kan betyde helbredelse. Moderne lægemidler har betydet helbredelse, ny sundhed og livskraft for mange.

Men, de største mirakler sker der, hvor mennesker vokser i tro og kærlighed – som et resultat af deres lidelse.

Gennem det gejstlige embede i kirken, viser Gud sin nåde til at hjælpe os:

– til at dele Kristi lidelse og vokse i kærlighed til ham;

– ved at lære at modtage andre menneskers kærlighed;

– ved at lære at acceptere os selv som vi er, og som Gud accepterer og elsker os.

Når vi har lært den lektie vil vi også, lige meget hvad der måtte overgå os, forstå, at vi er ”hele” mennesker som vi er – og at den sande fred alene kommer fra Jesus Kristus.