Bibelen

Giv din tro næring, og din tvivl vil sulte ihjel

Bibelen er Guds ord

Bibelen er en helt speciel bog. Strengt taget er Bibelen ikke en bog overhovedet. Den er en samling af bøger, der for de flestes vedkommende blev skrevet i århundrederne inden Kristi fødsel af et stort antal personer. Den har også været læst af mange forskellige mennesker. Den store indflydelse den har haft på mange af disse menneskers liv, er alene i sig selv en tilstrækkelig begrundelse for at gøre sig ulejligheden med at forstå, hvad den er, hvorfor den er skrevet, og hvad den siger.

Vi siger, at Bibelen er Guds ord. Den fortæller os om Gud, og vi tror på, at Gud taler til os gennem det skrevne ord. Og Bibelen misforstås ofte på dette punkt. Ved at kalde den Guds ord betyder det for den kristne kirke ikke, at man tror Bibelen faldt ned fra himlen i en fuldt færdig udgave direkte fra Gud. Ligeledes tror vi heller ikke, at Gud dikterede hvert eneste ord direkte til den, som skrev dem ned. Således er det heller ikke vor opfattelse, at hvert eneste ord i sig selv er en absolut sandhed. Hvad vi prøver at sige er, at Gud taler til os gennem det som blev nedskrevet og gennem de mennesker, som der blev skrevet om.

Guds ord i menneskers ord

Bibelen er sand. Kristne er i almindelighed enige om, at den er inspireret af Gud og åbenbarer Gud for mennesket. Vi skal altid gøre os klart, at Gud ikke hindrede teksternes ophavsmænd i at være mennesker af sin tid. Vi kan ikke og skal ikke forvente at en skribent, som levede for over totusinde år siden, skal vide noget om atomkraft, fjernsyn, naturvidenskab etc, når man sammenligner med vor tids videnskabelige stade. Skribenterne skrev ikke et videnskabeligt værk – for hvis de havde gjort det, ville den aldrig være blevet den bestseller, den blev – og derfor kan man ikke bedømme den videnskabeligt. Bibelen prøver ikke at lære os fysik, kemi, biologi eller lignende. Den prøver at lære os om Gud og hans bestemmelse for menneskeheden.

Et andet punkt skal man også erindre. Skribenterne af Bibelens forskellige bøger skrev på den måde, som de nu engang kunne. Poeterne skrev poetisk, historikeren skrev historisk, fortælleren skrev fortællende. Så, når vi læser Bibelen, skal vi prøve at tænke lidt over hvilken slags bog vi læser, for det vil være fjollet at læse poesi som var det historie eller omvendt. I Bibelen vil du finde bøger om lov, poesi, historie, science fiction, prædiken, romantik og folklore.

Det vigtigste at forstå om Bibelen er, at det er en religiøs bog. Den fortæller om Gud og hans bestemmelse for menneskeheden. Dette er årsagen til at millioner af mænd og kvinder har fundet den inspirerende. Det er også grunden til at Kirken læser den.

Det Gamle Testamente

Begyndende med Abraham, som blev kaldet til at forlade sin familie og grundlægge et nyt folk, fortæller Det Gamle Testamente historien om det jødiske folk gennem århundrederne og viser hvordan Gud kaldte og inspirerede det. Han er ikke en Gud som skal opdages, han åbenbarer sig selv i store gerninger i verden. Den centrale handling i Det Gamle Testamente var Exodus, da jøderne blev bragt ud af slaveriet i Ægypten og fik givet ‘det forjættede land’. Her blev det jødiske folk Guds udvalgte folk – afsondret fra andre nationer skulle de gennem deres liv og eksempel inspirere verdens folkeslag til at tilbede og adlyde den ene sande Gud.

Resten af Det Gamle Testamente fortæller hvordan jøderne undlod at adlyde Guds vilje og, til andre tider, hvordan de lød den. Vi lærer, at Gud er hellig, god og retfærdig og ønsker at vi holder af ham. Vi lærer, hvordan vi kan vise ham vor kærlighed.

Men menneskene fortsatte med at svigte deres Gud. Til sidst førte han jøderne i landflygtighed, mens hans profeter kunne fortælle om, hvorledes Gud en dag ville udsone sig med sine skabninger gennem Jesu ultimative offer. På den måde fortæller Det Gamle Testamente den gamle historie om mennesket, som svigter sin Gud gang på gang, men alligevel frelses gennem Guds uendelige nåde.

Det Ny Testamente

Det centrale her er ikke længere det jødiske folk, men Jesus Kristus. Som vi ser på dette menneske, fra mange forskellige synsvinkler, får vi yderligere og endnu stærkere beviser for Guds kærlighed til os. Det jødiske folk havde ikke, set i et større perspektiv, levet op til sin kaldelse til at være et eksempel for verden – ‘nationernes lys’ – medens Jesus i sit liv, lære, død og opstandelse opfyldte dette kald perfekt.

De fire evangelier

Hvordan de fire evangelier blev skrevet er i sig selv en fascinerende beretning. Mange mennesker hørte Jesus prædike og lære og blev selv inspirerede af hans ord. Nogle af disse udvalgtes specielt af Jesus til at modtage en mere detaljeret oplæring og instruktion. Da Jesus døde og opstod igen, gik disse disciple ud i verden og fortalte folk om deres Herre. Igennem årene blev disse oplysninger samlet. Det drejede sig om udtalelser, beretninger, læresætninger af Jesus samt breve og artikler om ham. Til sidst blev det besluttet at samle det hele. Der findes fire sådanne samlinger, som giver os et billede af Jesu liv og lære som de første kristne så det og som den tidlige kirke oplevede det.

I evangelierne gives vi billeder af Jesus, som vil hjælpe os til at tro på ham som Herre og Gud. Jesus er en som giver liv, får blinde til at se og døve til at høre. Jesus opfylder alt det som Det Gamle Testamentes skribenter forudsagde om ham. Med sit liv, død og opstandelse bringer Jesus os, sine efterkommere, tilbage i en sand og kærlighedsfuld forbindelse med Gud.

Mattæus, Markus, Lukas og Johannes prøver alle, på hver sin måde, ikke blot at give os en biografi om Jesus; men at give os et indtryk af hvad Jesus betød for dem og for kirken. Derfor får beretningerne om hans død og opstandelse også mere plads end det meste andet, fordi det er de mest betydningsfulde afsnit.

Resten af Det Ny Testamente

Disse bøger fortæller mere specifikt om hvad der skete i og for kirken i årene efter Jesu død og opstandelse. Allerede små ti år efter Jesu død er apostlen Paulus begyndt at skrive sine breve. I alt dette kan vi læse om hvad der skete for forskellige kristne og de menigheder, som blev grundlagt. Vi kan læse om, hvordan de tolkede personen Jesus Kristus, når de ser tilbage på alt det skete, og hvordan de vurderer hans betydning for verden.

Gennem Jesus kan vi klart se, hvad Gud er, hvad hans kærlighed betyder, hvordan han ser på synd og syndere, hvad hans håb for os er.

Hvordan læser vi Bibelen?

Det allervigtigste for os kristne er, at vi læser den. Men der er tre måder at læse Bibelen på og vi bør kende dem alle tre:

Som en fortælling. Det er til tider nyttigt at læse gennem et stort spand af tid, måske som en hel bog. Det er især tilfældet med fortællingerne og historierne i Det Gamle Testamente og ved evangelierne i Det Ny. Endog nogle af epistlerne var i flere tilfælde skrevet for at blive læst som et hele.

Som et studium. Vi kan egentlig være glade for at der findes så mange ‘bibelkommentarer’, som kan købes til overkommelige priser. Nogle af disse findes endog i udgaver, som blot omhandler enkelte afsnit. For de fleste er det en stor hjælp med en sådan kommentar, som kan forklare hvad der er meningen med og baggrunden for det, man læser.

Som en bøn. Bibelen giver os et uforligneligt fond af materiale til bøn. Meditation betyder at læse Bibelen for at høre, hvad Gud vil sige os. Det er af stor værdi at læse et afsnit, tænke det igennem som var det en bøn og så spørge sig selv om Gud har noget at sige os rent personligt. Dette er hvad prædikanten gør, men det er sandelig også en stor hjælp for andre kristne – ja i virkeligheden må det siges at være en nødvendighed for alle kristne.

Bibelen er Guds inspirerede ord. I sin helhed og gennem den taler Gud til mennesket til alle tider om sin kærlighed og sin bestemmelse for verden og for de mennesker, som lever i den. Kristne, hvis tro ikke er funderet i Bibelen, har en tro, som ikke vil stå den endelige prøve.

Bibelen er Guds bog og udtrykker hans lære. Det er også Kirkens bog, skrevet til og for Kirken, og udtrykker Guds bestemmelse for Kirken og for hvert eneste medlem i den.