Bøn

Bøn – Kærlighedens svar på kærlighed

Bøn er gengældt kærlighed

Begyndelsen på vort bønsliv er troen på, at Gud elsker os samt vort ønske om at gengælde denne kærlighed. For de mennesker, som tror intenst på Gud, er bønnens svar en endnu dybere kærlighed og tro på Ham. For den, som ikke har denne dybe og inderlige tro, er svaret, at vi også vil kunne lære at holde af Ham – hvis vi ønsker det. Begge udgangspunkter er lige gode. Det afhænger simpelthen af, hvilken slags menneske du er.

Der er meget nære paralleller mellem vort bønsliv og vor forbindelse i kærlighed til et andet menneske. Hvis vi ønsker at vokse i kærlighed, i forhold til et andet menneske, er der mange forskellige og vigtige ting, som er afgørende.

Vi skal kunne

• mødes
• tale med den anden person
• være ærlige overfor hverandre
• simpelthen blot kunne være sammen – også uden at tale sammen – altså i stilhed.

Bøn er ikke blot samtale

For alt for mange af os er vor bøn blot det, at vi fortæller Gud, hvad vi vil fortælle Ham og så er vor bøn slut for den dag. Men bøn kan – som enhver anden ærlig forbindelse – ikke blot være en énvejs kommunikation. Der er et meget omfattende behov for at lytte og – herigennem – virkelig også prøve at forstå, hvad det er, den anden person prøver at fortælle os. Først sådan vil vi lære mere om det andet menneske.

Det er selvfølgelig meget praktisk, når man vil lære en anden person at kende, også at kunne se denne person i forskellige situationer. Finde ud af hvad vedkommende gør og har gjort – både nu og i fremtiden. Med Gud er det dog lidt anderledes. I forbindelse med bøn er det, for mange mennesker, en god hjælp at lade sit blik hvile på noget visuelt. Det kan være en anden person, et billede, et kors – eller et andet aspekt i naturen – som taler til os og herigennem viser, at Gud arbejder i verden. Ved at læse i Bibelen vil vi lære om Guds arbejde i verden, og vi vil også lære om den måde, han træder i forbindelse med det enkelte menneske på. I særdeleshed vil vi blive gjort opmærksomme på, hvad Gud gjorde i Jesus Kristus.

Gud – Kærligheden og mig

Kernen i vor bøn må være Guds kærlighed til mig. Derfor må enhver bøn også begynde med mig, der hvor jeg er, og som jeg er. Intet andet.

Der er tre forskellige måder at forstå Guds altomfattende kærlighed på. Enhver af dem kræver ikke andet, end at du er i stand til at se på det liv, som du fører i dagligdagen.

Hvis vi tror, eller i det mindste ønsker at tro, at Gud elsker os, så vil han også være med i alt, som vi foretager os. Hver enkelt ting, som sker for os. Hver eneste person vi møder vil, hvis vi vil forstå det rigtigt, vise Gud i arbejde i verden. Naturligvis kan vi ikke, i hvert enkelt tilfælde, stoppe op og gøre omfattende overvejelser over hver enkelt lille episode i vort liv. Vor bøn derimod, giver os denne enestående mulighed.

1/ Prøv at tænke over den dag, som er gået. Tænk over alle de små ting og detaljer som gjorde dig glad, bragte dig glæde og gav dig mulighed for at sige ‘tak’. Vi må gøre os klart – og prøve at forstå – hvad det helt nøjagtigt er, som vi ønsker at sige Gud tak for. Først derigennem kan vi lære at sætte pris på det – og lære af det. Når vi genkalder os disse små øjeblikke i vort liv er det, at vi genskaber kontakten til hver enkelt lille episode. Så vil vi også kunne lære af vore erfaringer gennem tiden – og vi vil kunne bygge videre på dem. Hvis denne kontakt til alle disse små lykkelige øjeblikke fortsætter, så vil vor taknemmelighed for livet og alt som vi omgives af, også blive langt mere omfattende og intenst. Jo flere små ting vi lærer at værdsætte og være taknemmelige over, jo flere ting vil vi også lære at skønne på. Så vil hele vort liv blive langt lykkeligere, mere interessant og rigt på erfaringer.

2/ Der vil også komme tidspunkter, hvor vi blot ønsker at sige ‘hjælp mig.” Også disse stunder skal vi lære at kunne ‘opdage’ i vort hjerte. Det er fx når vi var forvirrede, bange, fortabte eller følte, vi ikke slog til. Men når vi i vor bøn lærer også at genkalde disse øjeblikke, vil vi begynde at opleve os selv som sande mennesker og indse, at vi egentlig slet ikke kan gøre så forfærdelig meget uden Gud. Vi er afhængige af Ham – og andre mennesker. Vi vil også blive klar over, at Gud hjælper os, ligesom han hjælper mange andre mennesker. Når vi har erfaret det, vil vi også lære at forstå, at vi ikke er ladt alene i en tom og kærlighedsløs verden.

Når vi tænker på de tidspunkter, hvor vi havde behov for hjælp og støtte må vi ikke glemme, at dette i lige så høj grad er et behov hos andre mennesker, som lever med os i vor verden. Derfor skal vi også lære at forstå vore medmenneskers behov – og kunne hjælpe dem – når vi har kontakt med dem. Først da vil Gud kunne hjælpe os selv mest effektivt.

3/ For det tredie vil vi opleve tidspunkter, hvor vi er totalt nedkørte. Tidspunkter, hvor vi simpelthen er parate til at opgive alt, fordi vi siger “Jeg er alt for træt. Jeg kan ikke klare det længere. Nu må du tage over.” Disse øjeblikke er virkelig vigtige i vor åndelige udvikling. Vi skal lære ikke at komme i panik. Vi skal lære ikke at nå ud i en desperation som, i værste fald, kan bringe et menneske på selvmordets rand. Ligesom et barn kan sove i tordenvejr, overbevist om, at intet ondt kan nå det, skal vi lære at se fremad i tiltro til Guds store kærlighed. For også du har fået et stort løfte af Gud. Og det må du stole på: “Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11:28). Det løfte gælder enhver af os – uden indskrænkning.

Hvad gør vi, når vi beder

Vi flygter ikke fra verden eller undsiger den. Den sande bøn giver os nemlig mulighed for at trænge nærmere ind på livet. Vi lærer at se dets problemer og muligheder. Vi lærer at se verden, som den virkelig er – og som Gud ser den. Vi får en chance for at lære at handle i verden – ikke som vi selv ville have handlet – men som vi tror Gud ville have, vi skulle handle, i hvert enkelt tilfælde. På denne måde bliver vort liv ikke blot et sammensurium af vore egne luner og ønsker, men derimod af en rodfæstet kærlighed, tillid og tiltro.

Bøn er at sige JA til Gud, JA til andre mennesker og JA til livet. Gennem bøn vil vort eget liv, andre menneskers liv, og alt levende få et nyt aspekt. Det vil blive langt mere interessant og rigt på erfaringer at leve. Gennem bøn vil vi lære at se alle ting i deres rette sammenhæng. Vi lærer at se, at vi ikke kan være endeligt ansvarlige overfor alle ting – for det må Gud vel være. Derfor kan vi også leve vort liv uden denne frygtelige og destruktive angst for fejltagelser.

Bøn er i virkeligheden lige så simpelt som at tygge tyggegummi.

Når vi tænker over begivenhederne i vort liv, kan vi også lære af dem og få en større forståelse for livets tilskikkelser. Bøn er derfor en slags iagttagelse, hvor vi begynder at se verden, andre mennesker og os selv, som vi virkelig er. Bøn er en måde at forbinde ting på. Se ting – ikke isoleret – men derimod sat i sammenhæng og afhængighed af såvel andre ting som begivenheder. Bøn er en måde at modstå fristelser på og det er en påmindelse om aldrig at sige nej til verden og andre mennesker – aldrig at lade vor omsorg svigte.

Gud svarer på bøn

Et af de argumenter, man oftest hører er, at Gud ikke svarer på bøn. Som kristne ved vi, at Gud svarer på bøn. Hvad der derimod ofte mangler er evne og en ærlig vilje til at ville modtage Guds svar. Derfor er det overordentligt vigtigt, at vi lærer at forstå Guds arbejde i vor daglige verden. Vi må lære at se Guds hånd i vort daglige liv. For først når vi har lært det, vil vi kunne lære at se svaret på vore bønner. Ikke ved magt eller gennem daglige mirakler, men gennem naturlige og menneskelige processer. Vi skal lære at forstå, at et nej er et svar, ligesåvel som et ja.

Hvis I ikke er som børn

Jesu ord fortæller os, at vi ikke skal vente det urimelige. Det allervigtigste i enhver bøn er, at den skal være regulær og ærlig. Bed som du kan, og ikke som du mener, du burde. Hvis vort bønsliv er ærligt og oprigtigt, så vil dette fortælle os meget om os selv og andre mennesker, verden og Gud selv. Bøn vil give os et billede af, hvad Gud ønsker for os og den verden, vi lever i. Bønnen vil give os den motivation og kraft der skal til, for at kunne udføre disse ting i praksis. Når vi deltager i kirkens messer (gudstjenester), så vil vi herigennem få styrke og nåde til at leve vort liv – i alle dets aspekter.

Bøn ændrer ikke Gud – men os

Husk altid på at det var Jesus selv som, i Gethsemane have, fremsagde denne bøn: “Fader, om du vil, så lad mig ikke tømme dette bæger.” Da han sluttede sin bøn, havde han forstået Guds plan og formål for ham. Derfor kunne han også i kærlighed og tillid svare: “Din vilje ske.”

Gennem bøn kan vi lære at lade os forene med Guds plan for os. Resultatet heraf kan kun blive et rigere, mere varieret, langt mere intenst og interessant liv for hver enkelt af os.