Apostolsk Episkopal Kirke (AEC) er en kirke med øjnene åbne for nutiden og fremtiden – men dybt forankret og tro mod den første, sande kristne kirke.
Apostolsk Episkopal Kirke har ikke fremlagt nogen egen trosbekendelse eller egne særdogmer, men anerkender hele kirkens tro, således som den kommer til udtryk i de såkaldte ‘økumeniske symboler’ (herunder den apostolske- og den nikænske trosbekendelse) samt i de af alle kirker anerkendte syv første økumeniske konciler i den udelte kirke gennem det første årtusinde. Kirken er økumenisk i sin stræben efter at møde alle kristne på én og samme måde og ser det som et mål at genforene den udelte kristenhed, som fandtes før 1054.
Under messen anvendes den nikænske trosbekendelse, som også Den Danske Folkekirke anerkender. Dog tager Apostolsk Episkopal Kirke ikke ordene ”…og Sønnen” (Filioque) med som forklaring på, hvem Helligånden udgår fra, eftersom dette er en vesterlandsk tilføjelse til den oprindelige nikænske trosbekendelse.
Apostolsk Episkopal Kirke har, som andre katolske- og ortodokse kirker, syv sakramenter: dåb, firmelse (konfirmation, krismering), bod, eukaristi (kommunion, nadver), ægteskab, ordination, salvelsen. Apostolsk Episkopal Kirke anerkender de traditionelle embedsordinationer. Det er fire minores-ordinationer samt subdiakon og de tre sakramentale majores-ordinationer: diakon, præst, biskop. De sidstnævnte udgør det ene, tredelte præsteembede.
Ved gudstjenesten (et ord, som bruges når fx en diakon gør tjeneste – ellers kaldes det messe) mærker den almindelige besøgende ikke overvældende forskelle. Prædikenen er vanligvis kortere end i evangeliske kirker, og nadver fejres altid. Det forklarende ord står heller ikke lige så meget i messens (gudstjenestens) centrum, og man anvender lige så gerne en enkel læsepult som en fornem prædikestol. Røgelse anvendes ofte, ligesom brugen af asperges (vievand) forekommer. I centrum for messen står eukaristien (kommunionen, nadveren). Desuden ‘mystikken’ (som ikke har noget med ‘magi’ at gøre) i ritualerne og i de urgamle kristne traditioner, i hvilke mennesker har mødt og tilbedt den nærværende Kristus siden de tidligste tider.
At der findes et behov for Apostolsk Episkopal Kirke, spores i en stigende interesse for vor kirke såvel som fx i forespørgsler efter salvelsens sakramente – hvilket de fleste kirker herhjemme ikke tilbyder. Salvelsen, tillige med bodens (tilgivelsens og forsoningens) sakramente samt eukaristi (kommunion, nadver) – dog uden vin ved denne tjeneste – modtages i Apostolsk Episkopal Kirke i forbindelse med en ‘Sakramental Velsignelsesandagt’ (også kaldet Helbredelsestjeneste eller Healing Service).
Apostolsk Episkopal Kirke har en smuk, højtidelig, vestkirkelig ritus og liturgier er på landets eget sprog – i en nutidig tolkning, men tro mod tradition og historie.
For at besøge Apostolsk Episkopal Kirke behøver man ikke være medlem i kirken.
Apostolsk Episkopal Kirke har intet ønske eller krav om, at man skal udmelde sig af et andet kirkesamfund, som man af tradition tilhører eller af andre årsager ønsker at forblive medlem af.
Alle er velkomne i Apostolsk Episkopal Kirke.
Apostolic Episcopal Church
The Ancient Christian Faith for the Modern World