I Skandinavien er generalvikaren stedfortræder for ærkebiskoppen og har dermed ansvaret for alle stift i de skandinaviske lande. Generalvikaren kan selvstændigt træffe beslutninger i de fleste anliggender.
En generalvikar svarer til en “administrerende direktør” i kirken.
Generalvikaren er ikke general, men stedfortræder (det vil sige “Vicarius” på latin). Generalvikaren er ærkebiskoppens generelle repræsentant i forvaltningen af de skandinaviske stift. Generalvikaren kan selvstændigt træffe beslutninger i de fleste officielle anliggender. Kirkeret er dog alene ærkebiskoppens ansvarsområde.
Generalvikaren har derfor stor autoritet, som er defineret i Kirkens kanoniske lov. Ved specielt vigtige opgaver, kræves ærkebiskoppens tilladelse til, at generalvikaren kan handle i hans sted.
Da ærkebiskoppen har det ultimative ansvar, påhviler det generalvikaren, ikke at handle imod ærkebiskoppens vilje eller hensigt.
Generalvikaren står i et særligt tillidsforhold til ærkebiskoppen. Generalvikaren skal være biskop eller præst – og må ikke være nært beslægtet med ærkebiskoppen.
I Skandinavien er Benny Freilow generalvikar.
I religiøse ordenssamfund er der en generalvikar, som ansvarlig overfor ordenens øverste leder.