Forudfattede meninger er låse på visdommens dør
Kirken er et fællesskab, som hjælper os til at lytte til Gud
Den er ikke først og fremmest en bygning. Kristne bygninger er ganske enkelt steder, hvor de kristne mødes, selvom de første kristne ikke havde nogen bygninger overhovedet. Kirken er mennesker – og 99 % af dem er lægfolk, altså hverken diakoner, præster eller biskopper – folk, som i alle mulige aldersgrupper er villige til at bekende, at de har et ganske bestemt syn på Gud, som de deler med mange andre.
I vor bøn og ved at læse i Bibelen prøver vi at lytte til, hvad Gud har at sige til os, og vi er indstillet på at åbne os for hans kraft. Men vi er sociale væsener og fra tid til anden behøver vi at dele vor interesse og vision med hinanden.
Fra verdens begyndelse var det Guds hensigt at kalde et folk (jøderne), som gennem deres liv og kærlighed til Gud, skulle være verden et tegn. Det var for dette udvalgte folk Jesus først prædikede og gennem dem hans budskab spredtes til verden. Dette budskab var et kald til hellighed, idet mænd og kvinder overalt kaldtes til at blive et med Gud og hverandre – et stade vi kalder Himmelen eller Guds rige. Det vil først ske ved verdens ende. Men kirken består af mennesker, som er på pilgrimsrejse mod dette endegyldige mål – folk som prøver at vokse nærmere til Kristus og til at blive ham mere lig og som prøver at gøre ham kendt overfor andre.
Jesus grundlagde kirken
Gennem sin kortvarige præstegerning udvalgte Jesus tolv mænd, apostlene, som skulle fortsætte hans arbejde i verden efter hans død. Jesus fortalte dem, at de skulle bringe evangeliet om kærlighed, sandhed og liv til mænd og kvinder over hele verden, og han gav dem oplæring og autoritet til at udføre dette.
På den første søndag i pinsen, efter Jesus liv, død og opstandelse sad apostlene alene og bange i en sal ovenpå, beretter Bibelen. De vidste hvad deres opgave var. men de vidste ikke, hvordan de skulle begynde. Så kom Helligånden og forandrede dem. Pludselig følte de både at forstå opgaven og mod til at udføre den og i løbet af ganske få år var hele den kendte verden omvendt.
Helligånden lever i kirken i dag
Det er denne erfaring, som giver kirken mening i dag såvel som den gjorde det for over 2000 år siden. I verden er der millioner af mennesker, som inderligt ønsker at leve et liv som sande disciple af Jesus og som har en vision om, hvordan verden ville se ud, hvis alle accepterede Kristi autoritet. Hvad disse mennesker så inderligt behøver er også Guds kraft – Helligånden. Det er i kirken at denne kraft kan findes.
Kirken består ikke blot af ligesindede mennesker fra alle dele af verden, som har slået sig sammen. Kirken består af mange forskellige mennesker, som er kaldt sammen af Gud, og bliver levendegjort ved Helligånden og udvalgte for et særligt formål. Jesus sagde om kirken: “Jeg er vintræet, I er grenene”, hvilket vil sige, at kristne er forenede med deres Herre i kirken og modtager deres liv fra ham. Helligånden gør os ikke alle ens, han giver os kraft og styrke til at være os selv, idet han bruger hver enkelts særlige gaver og evner til at ære Gud og til at tjene i verden.
Kirken er en samling af mennesker. Vi lever alle ved den samme kraft og arbejder mod det samme mål – et løfte, som blev givet ved vor dåb. Enhed er en gave fra Gud og derfor en realitet, men vi skal søge at opdage denne enhed, som vi deler. I dag er vi opdelt i kirkesamfund og fraktioner, fordi vi ikke kan leve op til Kristi ideal. Kun hvis alle kristne bliver Kristus lig, vil vi også være forenede i praksis. Derfor er en søgen efter enhed i virkeligheden en søgen efter hellighed.
“Jeg er lige så god som mange andre kristne”
Disse ord udtales ofte med et eftertryk på trods af det faktum, at de almindeligvis er brugt som en undskyldning, der egentlig betyder “Jeg gider ikke”. Kristne har ikke monopol på at være gode. Men Guds kald, som er udtrykt igennem Bibelen og Kirkens historie og tradition, er “Omvend jer, og lad jer døbe”. Det er altså ikke tilstrækkeligt blot at omvende sig.
Vi er alle syndere som har behov for igen og igen at omvende os og forsøge at elske Gud mere. Men dette kan så nemt blive til en sjælsudslettende opgave. Ofte syntes vi ikke at det lykkes bedre og føler os fristet til at give op. Men kristne er medlemmer af kirken og kirken er hellig. Den er hellig fordi Helligånden lever i den. Så der er to vigtige måder vi bliver hjulpet på i vor stræben efter forbedring:
1/ I Kirken kan vi finde alt, der er nødvendigt for at vokse og blive et mere Kristus-ligt folk. Som børn behøver føde for at vokse fysisk og læremæssige erfaringer for at udvikles mentalt, sådan er det også med kristne. I kirken finder vi Guds ord, sandheden om Gud og hans formål med verden. Det er den stimulus vi behøver, og det giver os en vision om hvordan verden kunne se ud, hvis vi prøvede at leve i den på Guds måde. I kirken finder vi også sakramenterne, igennem hvilke vi modtager styrke og åndelig føde. I den hellige eukaristi (nadveren) modtager vi føde til vor åndelige rejse mod hellighed. I andre sakramenter finder vi føde på forskellige tidspunkter i vores liv. Når vi først overgiver os til Kristus, når vi starter vort ægteskabelige samliv, når vi er tyngede af vores samvittighed, når vi er syge eller når vi føler at Gud kalder os til et særligt embede i kirken.
2/ Selv om vi som individuelle kristne syntes uværdige – og det er vi egentlig alle – ved vi, at kirken fortsat vil være hellig og Helligåndens hjem. Kirken består af ufuldkomne og syndige mennesker, som Helligånden giver vejledning for kirkens arbejde i og for verden – om vi vil åbne os for Ham.
Med verdens øjne ser vi syndere, som tilhører en organisation kaldet kirken. Gennem troens øjne ser vi mænd og kvinder, som Jesus bruger for sit arbejde i verden.
“Jeg behøver ikke gå i kirke for at være en kristen”
Hvor tit har vi ikke hørt det udtryk som igen er en undskyldning for mangel på virkelig forpligtelse.
Men kristne kaldes af Gud med et formål. En del af dette formål er kærlighed til hverandre og herigennem vise, at hvis resten af verden også fulgte Jesu bud om kærlighed, ville verden blive et bedre sted at leve i. Den anden del af formålet er at fejre messe (gudstjeneste). Gud hører alle religioners bøn og alle de mænds og kvinders bøn, som beder til ham. Men kristen messe/gudstjeneste, kirkens messe/gudstjeneste, er den sande fejring, som Gud virkelig ønsker.
Jesus alene tjente Gud til fuldkommenhed, da han viste sin fuldkomne kærlighed på korset. Dette fuldkomne offer er et minde som ihukommes hver gang, vi i kirken mødes til eukaristien (nadveren) i forbindelse med messen.
Det er gennem messen/gudstjenesten, vi ser de kristne, som det de virkelig er – Guds folk.
Kirken, menigheden og dig
Kirken findes på mange forskellige niveauer. Guds kirke består af mænd og kvinder i alle aldre mange forskellige steder, som ønsker at udtrykke Kristi kærlighed igennem deres liv. I dag findes kirken stort set repræsenteret i alle nationer, blandt alle samfundsklasser og alle typer mennesker.
På det lokale plan er det den lokale forsamling, sædvanligvis en menighed, som er det kristne fællesskab på stedet og dette fællesskab er kirken.
På det individuelle niveau, på samme måde som hver menighed afspejler hele kirken, gør den enkelte kristne det. Som enhver af os har fået til opgave og er sendt ud af Gud for at være hans nærvær i verden og være verden et tegn på hans kærlighed, sådan er det med enhver kristen lige meget hvor vi end er.
Det er en besindig tanke, at når mennesker ser på dig skal de ikke opleve en individuel kristen; men kirken – nej ikke engang kirken – men Kristus selv. Det er imidlertid en glædelig og opmuntrende tanke, at når du møder livets udfordringer og fristelser, møder du dem ikke alene. Du møder dem som medlem af kirken og som en af dem i hvilken Helligånden og Gud bor og arbejder.